Lars Husum

Lars Husum

Om bloggen

Denne blog handler om mit forfatterskab. Jeg debuterede i 2008 med den mørke komedie 'Mit venskab med Jesus Kristus'. I oktober 2010 udkom min anden roman: 'Jeg er en hær', en samtidsroman, der handler om krigergenerationen. Begge er udgivet af Gyldendal.

Gymnasieklasses læsning af Mit venskab med Jesus Kristus

Mit venskab med Jesus KristusPosted by Lars Husum Sat, February 25, 2012 17:37:44
Der er en gymnasieklasse fra Fyn, der har læst og diskuteret Mit venskab med Jesus Kristus. De har oprettet en blok, hvor alle deres reaktioner på romanen kan læses. Det er interessant læsning, i hvert fald for mig, da jeg altid lærer mine romaner bedre at kende og forstår, når andre forklarer dem for mig.

Bloggen kan læses her: http://www.1xpress.blogspot.com/


  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post93

International IMPAC Dublin Literary Award

Mit venskab med Jesus KristusPosted by Lars Husum Thu, May 12, 2011 17:55:29

Mit venskab med Jesus Kristus er indstillet til International IMPAC Dublin Literary Award. Det er en stor ære, både fordi det er en af de største litterære priser i Europa, og fordi at sidste års vinder var hollandske Gerbrand Bakker med den fremragende Ovenpå er der stille. Tidligere vindere har blandt andet været Per Petterson og Orhan Pamuk.

Man kan læse mere om prisen her:


http://gyldendal.dk/artikler/impacpriser2011

  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post89

Forfattere, jeg er blevet sammenlignet med

Mit venskab med Jesus KristusPosted by Lars Husum Sun, July 19, 2009 13:41:17
En liste over forfattere, som er jeg blevet sammenlignet med i anmeldelser og omtaler. De er i fuldstændig tilfældig rækkefølge. Visse af dem er jeg blevet sammenlignet med flere gange, andre kun en enkelt gang. Jeg ved ikke, hvad det siger om min roman, at den er blevet sammenlignet med så mange forskellige forfattere. Evt. læsere af den her blog kan jo udbygge listen.


John Irving

Jacob Ejersbo

Douglas Coupland

Hans Scherfig

Anthony Burgess

Stieg Larsson

Chuck Palahniuk

Kim Fupz Aakeson

Helle Helle

Lone Hørslev

Erland Loe

David Lynch

Johan Harstad

Tore Renberg

Karl Ove Knausgaard

Nick Hornby

Fjodor Dostojevskij

Tom Kristensen

Leif Panduro

J. D. Salinger


Så kan jeg ikke komme på flere.

  • Comments(3)//www.larshusum.dk/#post33

Udviklingsstøtte til Jesus

Mit venskab med Jesus KristusPosted by Lars Husum Thu, July 09, 2009 11:38:04
Nimbus Film har modtaget udviklingsstøtte til 'Mit venskab med Jesus Kristus'. Dette er det første vigtige skridt på vej til en faktisk filmatisering, og ganske mange potentielle filmatiseringer går allerede død her. Nu går de for alvor i gang med at udvikle manuskriptet, dvs. tage en masse valg og fravalg som jeg sikkert ikke er enig i.

  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post32

Kulturnyt

Mit venskab med Jesus KristusPosted by Lars Husum Wed, March 25, 2009 09:20:25
Jeg snakker filmatisering i P1 kulturnyt i dag. Det er et kort interview om, hvad min bog kan og hvorfor jeg synes det er fedt, at den bliver filmatiseret.

  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post19

Månedens bog i Samleren

Mit venskab med Jesus KristusPosted by Lars Husum Fri, February 06, 2009 18:11:35
'Mit venskab med Jesus Kristus' udkom som månedens bog i Samlerens Bogklub i marts, hvor den blev beskrevet som:

"Den mest vitale, herlige og heftige bog, der udkom i hele 2008."

"Vanvittig underholdende."

"Du græder, griner, lider og lever med nogle sprællevende mennesker i et vitalt kunstværk."

"Giver fingeren til al anæmisk forfatterskolefims."

"Et helt unikt, hamrende vitalt og ualmindeligt sprudlende stykke, ny dansk litteratur."

Jeg er selvfølgelig enig.




  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post13

Anne Marie Løn

Mit venskab med Jesus KristusPosted by Lars Husum Fri, February 06, 2009 17:47:04
Fik en rigtig fin mail fra Johannes Riis i dag. Anne Marie Løn havde skrevet til ham, fordi hun havde læst min roman som hun beskrev som "det mest forrygende nutidseventyr, jeg længe, om nogensinde, har læst."

Det gør mig stolt, fordi jeg respekterer Anne Marie Løn som forfatter.



  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post12

Filmrettighederne solgt til Nimbus

Mit venskab med Jesus KristusPosted by Lars Husum Sat, November 22, 2008 10:38:10

Allerede en måned efter, at bogen var udkommet, købte Nimbus filmrettighederne til 'Mit venskab med Jesus Kristus' - Nimbus er det filmselskab som blandt andet står bag 'Flammen og Citronen', 'Kongekabale' og 'Nordkraft'.

Der var også bud fra et andet stort dansk filmselskab, men jeg valgte Nimbus af tre årsager. For det første har de ry for at være både dygtige og grundige, og det er sgu vigtigt, når jeg skal give min historie fra mig. For det andet ville Nimbus simpelthen kæmpe mere for at få filmrettighederne. Hos dem oplevede jeg ikke, at det var et take-it-or-leave-it-tilbud, tværtimod var de imødekommende, og jeg fik et rigtig godt indtryk af dem. For det tredje har Nimbus en rigtig god track record med filmatiseringer af romaner. De har altså gjort det før, og jeg stoler på, at de kan gøre det igen.

Nimbus begrundelse for at købe filmrettighederne til min roman var:

Administrerende direktør Birgitte Hald fra Nimbus Film siger:

»Vi er konstant på udkig efter originale historier, og Mit venskab med Jesus Kristus rummer netop sådan én. Hovedpersonen er på én gang følsom og brutal, og vi følger ham gerne på hans hæsblæsende rejse fra tab og svigt til soning af fortidens synder. Det bliver en udfordring at få historien omsat til film - men hvilken udfordring!«.

  • Comments(2)//www.larshusum.dk/#post9

Skriveprocessen

Mit venskab med Jesus KristusPosted by Lars Husum Sat, November 22, 2008 10:01:10

Jeg er overrasket over, at jeg har skrevet en roman, for det har jeg aldrig haft ambitioner om, men nu er den landet, og jeg er latterlig stolt.

Blog Image

Hele skriveprocessen er kommet bag på mig. I december 2005 fik jeg pludselig en idé om Nikolaj, der blev ven med Jesus. Det startede med titlen, og titlen folede historien ud. Jeg lagde opvaskebørsten, for jeg stod faktisk midt i opvasken, tændte computeren og startede med at skrive. Pludselig havde jeg skrevet første udkast til, hvad der viste sig at være et kapitel til en roman.

Og nu var jeg så i gang med min fortælling. I lang tid var ambition blot at se, om jeg kunne skrive en roman. Jeg var så heldig at min daværende kæreste lige havde slået op med mig, og derfor havde jeg overskud af tid og energi. Hvis hun ikke havde slået op med mig, havde jeg muligvis ikke skrevet 'Mit venskab med Jesus Kristus'. Efter et stykke tid fandt jeg ud af, at jeg faktisk kunne skrive en roman. Jeg hang ikke fast i side 10, side 30 eller side 50. Det var overraskende let at skrive den, for historien bevægede sig fremad af sig selv. Jeg havde en historie, jeg ville fortælle, og som jeg nød at fortælle.

Hele min skriveproces har været meget intuitiv. Jeg har gjort, hvad der føltes rigtig. Det har også betydet, at jeg nogen gange er gået store omveje. Jeg kasserede på et tidspunkt 40 sider, da jeg forsøgte et nyt fortællegreb, der ikke virkede. Jeg var lidt spændt på at se, om det ville give mig et knæk. Det gjorde det ikke. Tværtimod nød jeg at skære det væk.

Jeg har i lige så høj nydt redigeringsarbejdet som skriveprocessen, og historien er skrevet om minimum 100 gange. Jeg har ikke længere styr på, hvor mange gange, men det er mange.

Da jeg endelig sendte romanen ind til Gyldendal, havde jeg en tåbelig forventning om, at jeg var tæt på færdig. Jeg tog fejl!

Jeg har brugt otte måneder i Gyldendals (og især Simon Pasternaks) hårde, men kærlige selskab, og jeg har skevet den om mange gang i løbet af de otte måneder. Det er altid en fornøjelse at diskutere historien med folk, der har holdninger til den, og Simon har helt sikkert haft en holdning til den.

  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post6

Stil og sprog

Mit venskab med Jesus KristusPosted by Lars Husum Sat, November 22, 2008 09:57:46

Flere af min læsere har sagt til, at de godt kan se, at jeg har skrevet romanen meget hurtig. Det overrasker mig hver gang, da jeg har brugt 2½ år på historien, så faktisk har jeg skrevet den meget langsomt. På den tid burde jeg jo have skrevet Krig og Fred. Jeg bliver lettet, når de så forklarer, hvad de mener, nemlig at sproget er meget umiddelbart. Det føles som om, at det lige er skrevet, fordi det har en friskhed over sig. Denne friskhed har været hårdt redigeringsarbejde.

Historien skulle føles fabulerende, altså som om Nikolaj, der jo er jeg-fortælleren, væltede ud med sproget og ordene. Sproget skulle have Nikolajs nervøse og hastige energi. Derfor har jeg bevidst forsøgt at skabe et naivt og nærmest antilitterært sprog. Et højspændt sprog, hvor meget fortælles mellem linierne.

Det er en jeg-fortælling, men engang imellem dukker der dramatiske dialoger, anmeldelser og artikler op. Hvorfor? Først og fremmest fordi det styrker fortællingen. Alle fortællinger har brug for variationer for underholdningens skyld. Jeg har ønsket at fortælle en historie, om en mand der søger frelse, men i lige så høj grad har jeg ønsket at underholde. Jeg ville skabe en fortælling, der overraskede, underholdte, og som gav læseren lyst til at blive ved med at læse.

Jeg har sigtet efter at skabe hurtig læsehastighed både i sproget, men også i formen og fortællingen. Blandt andet derfor er kapitlerne forholdsvis korte, så man altid kan nå at læse et kapitel mere.

  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post5

Jesus

Mit venskab med Jesus KristusPosted by Lars Husum Sat, November 22, 2008 09:55:55

Er det Jesus? En tosse? Altsammen i Nikolajs hoved? Det har jeg besluttet mig for, at jeg aldrig vil komme med mit bud på, for det kan påvirke læsningen af historien. Jeg har dog ikke haft et religiøst formål med min historie, altså et forkynderisk formål. Jeg har heller ikke haft den modsatte ambition. Jeg har ingen ønsker om at pege finger af religiøse mennesker, i det her tilfælde kristne. Jeg har derimod ønsket at fortælle en historie om en mand, der søger efter frelse. Det er ikke det samme som religion, og Nikolaj er ikke et religiøst menneske, ligesom jeg ikke selv er. Men jeg vælger selvfølgelig at bruge et dybt religiøst symbol. Hvorfor har jeg så valgt det?

Jeg vælger at bruge Jesus, fordi han er det største symbol på frelse, som vi har, og når alt kommer til alt, så handler romanen om Nikolaj, der søger frelse eller rettere der søger nogen, der kan frelse ham. Jeg taler ikke her om frelse i en religiøs forstand, men om frelse som overlevelse.

Jesus er Guds søn for nogen. For andre er han en mand, der taler om frelse gennem kærlighed. Jeg ved, at brugen af Jesus fylder min historie med ufatteligt meget symbolværdi, og afhængig af ens udgangspunkt vil det selvfølgelig præge læsningen. Mit sigte er først og fremmest kærligheden som frelse, da jeg ikke selv er religiøs, men det forhindrer bestemt ikke, at man kan læse bogen ud fra et troende udgangspunkt, altså hvis man ønsker det.

Jeg har opdaget, at min titel skræmmer mange mennesker. Gyldendal bad mig også på et tidspunkt overveje en anden titel, men jeg mente, at det var den kunstneriske rigtige titel, så jeg insisterede på 'Mit venskab med'. Jeg har dog nok undervurderet, hvor bange danskere generelt er for folk, der tager religion alvorligt, og Jesus bliver taget alvorlig i min roman. Jeg respekterer den karakter, som jeg bruger.

Derudover er valget af Jesus også et dramaturgisk valg. Jeg har ikke ønsket at fortælle en socialrealistisk fortælling, men derimod en fortælling som kunne mere end blot socialrealisme. Mit valg handler derfor ikke kun om, hvad Jesus symboliserer, men også hvad han tillader, at handlingen gør, altså en karakter som ikke er bundet af virkelighedens begrænsninger. Måske er der endda en smule superhelt over denne tankegang, for Jesus er i min historie en fysisk meget stærk mand.

P.S.

Jeg havde forbandet svært ved at forklare min roman lige da den kom ud, inklusive hvorfor Jesus er i den. Jeg er blevet klogere ved at snakke og diskutere med mine læsere. Det har faktisk også fået mig til revurdere min egen status. Jeg har altid betragtet mig som en ikke-troende, der er nysgerrig og gerne vil forstå tro. Jeg betragter stadig mig selv som nysgerrig, men nu som en tvivlende ikke-troende, altså jeg kan ikke få selv til at tro, så derfor ikke troende, men jeg er ikke sikker på, at det er det rigtige.




  • Comments(2)//www.larshusum.dk/#post4

Nøgleroman?

Mit venskab med Jesus KristusPosted by Lars Husum Sat, November 22, 2008 09:50:25

En af mine læsere har beskrevet 'Mit venskab med Jesus Kristus' som en omvendt nøgleroman. Karaktererne er ikke virkelige, men navnene er.

Grith Okholm eksisterer, men hun er ikke en legendarisk popsangerinde. Knæk og Cykel er femten år gamle kælenavne fra Tarm. Musikanmelderne Henrik Vestergaard og Hans Henrik fahrendorff er begge nogle af mine venner. Jeg har en god ven, der hedder Camilla. Hun er ikke brysk og barsk, tværtimod. Jeg har også kysset med en, der hedder Silje. Hun var sød, det er hun sikkert stadig. Der er ingen ligheder mellem de virkelige personer og karaktererne.

Derudover så er det mit private telefonnummer, som Silje giver Nikolaj, og det er et billede af mig, der er i artiklen om Nikolaj.

Blog Image

Dette er en privat lille leg, som jeg har haft i skriveprocessen. Det er sikkert kun sjovt for mig, men nu ved I det altså.

Halvdelen af romanen foregår i København, mens den anden halvdel foregår i min fødeby Tarm. Jeg har dog ikke haft ambitioner om at gengive Tarm 1:1. Derfor har jeg også bevidst valgt at bruge ting, som jeg ved ikke eksisterer længere i Tarm. Dette er f.eks. 60'eren, Las Vegas og HS Kedler. Det er altså ikke et portræt af Tarm og dens indbygger. Tarm har fungeret som skabelon for en mindre by i et randområde, men det kunne ligeså vel have været en lang række andre byer i Jylland (eller resten af verden).

Men det er selvfølgelig ikke tilfældigt, at Tarm er valgt, udover at jeg selv er født der. Den er selvfølgelig delvis valgt pga. navnet. En by med det navn signalerer komedie, og romanen tager en drejning til det komiske, da Nikolaj flytter til Jylland.

Ligeledes signalerer navnet, at dette er verdens ende. Nikolaj er kommet så langt væk fra udgangspunktet, som han overhovedet kan.

Selve byen i romanen fungerer vel som en art sekt. Her har man en lille isoleret by, der i årevis har dyrket Grith Okholm - en uforløst kærlighed, og så dukker Nikolaj op - sønnen. Han bliver båret frem, fordi han giver dem det, de har længtes efter i så mange år, nemlig at deres forelskelse ikke har været forgæves.

  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post3

Vold

Mit venskab med Jesus KristusPosted by Lars Husum Sat, November 22, 2008 09:46:30

Det er en voldelig bog, for Nikolaj er hypervoldelig. Volden passer til ham. Han har en desperation, som han ikke kan udtrykke med ord, og han vælger volden, fordi det er et sprog, som han kan finde ud af. Der er ikke meget Nikolaj er god til, men dette er han god til. Der er altså også en grad af stolthed i hans slag og spark. Selvfølgelig skammer han sig, men han har fundet noget, som han har en instinktiv evne til at gøre rigtig. Der er altså en kamp mellem skam og stolthed.

Volden er først og fremmest valgt, fordi den er uundgåelig med Nikolaj som hovedkarakter, men selvfølgelig er det også et dramatisk valg. Jeg har ønsket at lave en bog, der føltes fysisk. Det skulle altså ikke være en bog, der så at sige forelskede sig i sine egne ord. Den skulle gå i kroppen. Man skal føle historien og ikke blot tænke over den. Slaget skal mærkes, kysset skal føles på læberne.

  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post2

Sex

Mit venskab med Jesus KristusPosted by Lars Husum Sat, November 22, 2008 09:44:02

Der er ret meget sex i roman. Allerede i første kapitel er der en ubevidst onaniscene. Derudover er der en række mere eller mindre detaljerede sexscener, så sex fylder forholdsvis meget i bogen.

'Mit venskab med Jesus Kristus' er bestemt ikke en erotisk eller sjofel roman, men sexen fungerer nogle gange som kontrast til volden, hvor Nikolaj opdager at det kan lade sig gøre at udtrykke sig fysisk uden at skade andre. Andre gange er sex blot vold i en anden forklædning, og det er pissesørgeligt.

Generelt var sexscenerne vanvittige intime at skrive. Jeg følte mig skiftevis som en lurer og som en deltager. Til tider kiggede jeg ind ad vinduet, og jeg skammede mig. Andre gange blev jeg bare tændt, og det var underligt underligt underligt at skrive i den sindsstemning.

  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post1

Tak til

Mit venskab med Jesus KristusPosted by Lars Husum Sat, November 22, 2008 09:32:01

Der er en lang række mennesker, som har hjulpet mig. Dem vil jeg gerne takke her.

Så tak til:

Henrik Vestergaard: Henrik var måske den første til at prygle min historie, og pga. ham forstod jeg vigtigheden af at være hård og brutal mod min fortælling. Hold øje med teaterstykket 'Let opklaring', som Henrik er i gang med at skrive for teatergruppen Von Baden. Det spiller på Svalegangen til foråret 09, og har potentiale til at blive det mest interessante stykke det år.

Camilla Pedersen: Camilla har også givet mig prygl, og især starten kom op i tempo pga. Camillas kommentarer. Derudover har Camilla og Henrik været de to, som har været mest udsat for mit forfatterklynk.

Anne Dissing: Jeg mødte Anne i toget på vej hjem fra Århus. Vi faldt i snak om blandt andet 'Mit venskab med Jesus Kristus'. Hun har indtil nu læst fem versioner af historien, og hun er skyld i, at jeg aldrig nåede at blive nervøs for, om Gyldendal var interesseret i min historie. Hun er et godt menneske.

Thomas Husum Jensen: Det er min lillebror, og han er for cool, uden pis, det er han sgu. Jeg er stolt over at være i familie med ham.

Jette Christa Pedersen: Jette har holdt mit humør oppe, og hun har haft blik for, når mine batterier var flade. De har været flade mange gange, for jeg har skrevet både aften, nat, weekender og ferier, så jeg ved, jeg har været gnaven og stresset i næsten tre år.

Carina Kamper: Carina har ikke givet mig prygl. Hun har derimod været ovenud og konstant begejstret, og det har jeg sgu også brug for.

Grith Okholm: Fordi hun er beæret over, at jeg har opkaldt Nikolajs mor efter hende og ikke irriteret over min frækhed. Hvis I kendte Grith, ville I vide, at hun kunne have været en legendarisk popsangerinde.

Barbara Juul: Fordi hun gav mig forståelse for, at jeg ikke behøvede forklare alt. Ofte er det bedre bare at vise det.

Kevin Lytsen: Kevin hjalp mig til at forstå hvilken visuelle stil, der passede til historien. Vi ramte ikke plet, men han gav mig den visuelle forståelse.

Martin Dam Kristensen: En tak til ham, fordi jeg måtte låne billederne af Liv.

Liv Beck: Fordi hun sagde bare brug løs. Det er hende, der er på billederne i romanen (begge, altså både Grith og Silje). Liv er forsanger i bandet Lillystones, som jeg engang har skrevet en musikvideo for.

Simon Pasternak: Måske Danmarks bedste redaktør, og uden sammenligning den bedste jeg kender. Jeg har været ufattelig glad for mit samarbejde med Simon, og det er sket meget med især historiens rytme pga. ham. Den er blevet langt mere energisk og lige på.

Johannes Riis: For at tage godt imod mig og min historie. For en begejstring fra første møde til nu. For at læse historien så hurtigt og vende tilbage efter blot to dage, så jeg ikke nåede at blive nervøs. For råd og vejledninger.

Jeg mangler sikkert at takke en hel masse, men i hvert fald tak til de folk, som jeg har lånt navne af. Jeg håber I tager det som et kompliment. Det er ment sådan.

  • Comments(2)//www.larshusum.dk/#post0