Lars Husum

Lars Husum

Om bloggen

Denne blog handler om mit forfatterskab. Jeg debuterede i 2008 med den mørke komedie 'Mit venskab med Jesus Kristus'. I oktober 2010 udkom min anden roman: 'Jeg er en hær', en samtidsroman, der handler om krigergenerationen. Begge er udgivet af Gyldendal.

Chanel 24

Anmeldelser og omtalerPosted by Lars Husum Tue, May 08, 2012 21:54:19
Jeg har været på Chanel 24 i Frankrig i forbindelse med udgivelsen af den franske version af Mit venskab med Jesus Kristus.

Selv om det er en franskbaseret TV-station, og det handler om fransk kultur, så sender de på engelsk og til hele verden. Jeg fik en mail fra en i Tel Aviv, der skrev "hov, jeg så dig lige i fjernsynet."

Det kan ses her.

  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post99

Endnu en fransk anmeldelse

Anmeldelser og omtalerPosted by Lars Husum Tue, May 08, 2012 21:34:51
Endnu en fransk anmeldelse. Den kan læses her

  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post97

Le Monde

Anmeldelser og omtalerPosted by Lars Husum Tue, May 08, 2012 21:33:04
Jeg har fået en rigtig fin anmeldelse i Le Monde. Til de af jer, der kan fransk, så kan den læses her


  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post96

Canadisk anmeldelse

Anmeldelser og omtalerPosted by Lars Husum Mon, March 12, 2012 09:00:21
Jeg har fået en canadisk anmeldelse af My Friend Jesus Christ, som jeg knuselsker; ikke blot fordi den er positiv, men først og fremmest fordi den rammer plet i forhold til, hvad jeg har forsøgt at gøre med romanen, i hvert fald formmæssigt. Det har til tider været frustrerende med anmeldelser, der har være så fikseret på indholdet, og derved har overset eller undladt at tage stilling til en form, der tydeligvis kræver sin ret. Det er nemmere at lave et handlingsreferat end forsøge at begribe og formidle, hvad der formæssigt er på spil.

Den canadiske anmeldelse kan læses her

  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post95

Anmeldelser af Jeg er en hær

Anmeldelser og omtalerPosted by Lars Husum Wed, October 27, 2010 11:43:33
“ Lars Husum er med blot to romaner blevet en forfatter, der sætter niveau
. Lars Husums anden roman er svær at læse til ende. Nok specielt for mandlige læsere. Ikke fordi den er tung eller svært tilgængelig. Tværtimod ved den tidligere dramaturg (f. 1974) en masse om at holde tempoet i gang med tætte replikker og et personligt turneret, ofte decideret smukt sprog, effektive sceneskift og timing af chok. Men derimod, fordi den ofte er helt inde og gøre ondt. Eller tvinger én til at se ud i afgrunden. Rent teknisk er Jeg er en hær let og hurtigt læst, men den bliver siddende i nerverne og mellemgulvet, og afgrunden bliver ved med at kigge tilbage.” * * * * * Jakob Levinsen, Jyllands-Posten - Udvalgt som en af årets romaner i Jyllands-Posten

"Danske Lars Husum har ikke været i krig, men når man læser hans bevægende og velfortalte roman fra i år, ’Jeg er en hær’, skulle man tro det. Her følger man premierløjtnanten Jakob, der er splittet mellem et velmenende, men kritisk bagland
bestående af kæreste og forældre, og et liv som soldat. Husum fordømmer ingen
– hverken forsvaret, politikere eller nervøse pårørende – i stedet beskriver han indgående konsekvenserne af at være i krig, så en civilist som undertegnede nu tror, at jeg ved noget om det. Faste holdepunkter er ikke længere så faste, når soldaten Jakob står ansigt til ansigt med fjenden i Afghanistan – eller når han konfronteres med en anden og mindre retlinet udgave af sig selv. Sidste sikre bastion i en tumultarisk tilværelse er fodboldklubben Liverpool FC. Verdens bedste fodboldhold. Også når det taber. Det er rørende og oprørende læsning i en grad, så man kan undre sig over, at emnet har fyldt så lidt i de seneste års danske skønlitteratur." Peter Christensen, Politiken - I Politikens gennemgang af det sidste årtis væsentligste kunststrømninger og -værker.

"Nuanceret hverdagsrealisme om soldaten Jakobs langsomme sammenbrud. Denne formidable bog gør det klart hvad konsekvenserne af krig er for de mennesker, der sætter livet på spil ved frontlinjerne." ***** Henriette Rostrup, Alt for damerne

“Lars Husums anden roman skildrer indgående og gribende en professionel soldats langsomme sammenbrud
Jakobs langsomme sammenbrud, med mareridt, virkelighedsforstyrrelser, skyldfølelser og alskens andre stresssymptomer, er skildret med uhyggelig livagtighed.” * * * * Lasse Horne Kjældgaard, Politiken

“ Fremragende roman. 
Romanen burde være pligtlæsning for alle, der har relation til soldater, der udsendes til verdens brændpunkter. Jeg er en hær" er nemlig ikke et partsindlæg i en krigsdebat - men et stykke yderst velskrevet romankunst, der forholder sig nuanceret til alle facetter af beslutningen om at lade danske soldater træde forrest i klodens farligste konflikter. Det er på høje tid, vi får historien om de danske soldater, der rejser ud og hjem - men aldrig rigtig vender tilbage.” * * * * * Nanna Mogensen, Fyens Stiftstidende

“ Lars Husum er ikke bare kommet godt ind i den danske samtidslitteratur med sine to første romaner, han har også fra første færd fundet sin helt særlige litterære stil og tone. Dette er i begrebets bedste forstand en samtidsroman, en roman om et fuldkommen vitalt politisk og moralsk spørgsmål, og måske er det først ved læsningen af Jeg er en hær, at det står klart, hvor hårdt vi har savnet indsigtsfulde og solidariske skønlitterære beskrivelser af soldaternes krig. Som ikke er den samme krig, som politikernes. Først og fremmest er Lars Husums roman i familie med virkeligheden, og den kommer med en forbløffende timing i kølvandet på en ny rapport, der siger at de hjemvendte soldater klarer sig bedre end forventet, men at deres pårørende lider af angst og stress. Men selvom soldaterne klarer sig godt, ved vi dog fra sommerens debat, at mange veteraner har isoleret sig i de danske skove, fordi de ikke kan reintegrere sig i den meningsløse hverdag. Og det er romanens frygtindgydende pointe: Krigen giver mening. Det er det herhjemme, der er svært at holde ud.” Klaus Rothstein, Weekendavisen

“Et sobert psykologisk portræt af krigens mænd blottet for politisk og moralsk fordømmelse.” * * * * Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet

"En af årets bedste romaner." BT, Birgitte Grue.

"Husum skriver godt, og meget moderne, på den måde at der også er gjort noget ud af måden teksten er sat op på, som man kender det fra Jonathan Safran Foers Ekstremt højt og utroligt tæt på. En vigtig roman om nogle af de første danskere der reelt har været i krig." Allan Thomsen Volhøj, Lektørudtalelse.

“Det er tankevækkende læsning, til tider modbydeligt, og Lars Husums beskrivelser går ikke kun efter struben - de går også efter hjertet og samvittigheden. Måske ønskede han bare at skrive en god, levende og velskrevet bog. Det lykkedes. Langt ind i sjælen. Derudover beskriver han, hvad krig gør ved folk. Både dem der er med og dem, der savner dem, der er med. Lars Husum beskriver det på en måde, som gør ondt. Langt ind i sjælen.” Flemming Linnebjerg, Vejle Amts Folkeblad

“ Nutidig og rågod roman om krig og kærlighed, trafikulykker og Taliban, fodbold og fanatisme og et venskab, som både kan bære og briste.
Husum skriver helstøbt og humoristisk litteratur, som betyder, at man kan grine og græde, henrykkes og fortvivles og overleve det hele alligevel. Husum ved, hvad han gør – og han gør det intet mindre end formidabelt!” Maria Guldager, litteratursiden.dk

”Lars Husum har skrevet en af dette efterårs bedste danske romaner! Jeg er en hær er et vedkommende og ”in your face” portræt af soldaten Jakob....Et must at læse, hvis man vil deltage i debatten om vor soldaters tilstedeværelse i Afghanistan – eller simpelthen som en stærk læseoplevelse!” Marianne Møller, BOGhandleren

"Mareridt og rå virkelighed væves tæt sammen i denne skønlittærere undersøgelse af danske krigsveteraners ydre og indre univers....Anbefales enhver med interesse for vores udsendte og hjemvendte soldater." ****, Jesper Skov, Euroman

“Læs den. En virkelig, virkelig fremragende bog.”' Tore Leifer, DR Kulturnyt

“En rigtig, rigtig god bog.” Anna Grue, Smagsdommerne

"Læs den!" Ugens anbefaling. Kirsten Jacobsen, Smagsdommerne

“Rammende handlingsmættet portræt af menneskelig skrøbelighed.” Birte Strandby, bogvaegten.dk

"Det er én af efterårets rigtig gode og vedkommende danske romaner, som Lars Husum har skrevet med Jeg er en hær. Jeg ved ikke, om det er en bog, som tidligere udsendte soldater til Bosnien, Irak eller Afghanistan vil tage til sig som deres, men jeg har en fornemmelse af, at bogen har gjort mig klogere på reaktioner efter udsendelse til brændpunkter. (...) Fantastisk godt gået i forhold til at sætte noget samfundsmæssigt vigtigt til debat i litterær form. Det er hammergodt og en af årets rigtig gode danske romaner." Michael Krarup, Bogbrokken.

"Lars Husum har skrevet en bevægende roman om kærlighed, venskab, frygt og selvopholdelsesdrift. Den er hurtigt læst, svær at lægge sig fra og vanskelig at slippe igen." Helle Henningsen, Bogrummet.dk

"Der er tale om en suveræn samtidsroman, der tegner et stærkt nuanceret portræt af, hvordan verden former sig for soldater og pårørende. Romanen er rørende, underholdende, velskrevet, lærerig - og gør ondt i sin dissektion af den moderne manderolle." Jakob Holm, Samlerens Bogklub

"Den til tider dokumentariske skildring af begivenheder blandet med fakta gør fortællingen skræmmende virkelig og svær ikke at leve sig ind i. Der er dog humoristiske udslag til at afvæbne en alt for tung stemning. De giver en både sjov og sørgelig effekt – som når man griner for ikke at begynde at græde....Han har god sans for vendepunkter og overraskelseseffekter, og det giver konstant liv til romanen.
Til trods for de mareridt og virkelighedsforstyrrelser, soldaten Jakob gennemlever, er det befriende at læse JEG ER EN HÆR. Det er på tide med en roman, der omhandler en dansk soldats vilkår, og at Husum netop formår at skildre soldaten frem for krigen, gør JEG ER EN HÆR til en relevant og læseværdig roman." litteraturnu.dk, Sofie Helqvist

"Elementært spændende." Forsvaret, Karen Dahlin

"Romanen er et vigtigt og vægtigt bidrag til forståelsen af krigen som et livsfarligt og identitetsskabende sted....giver os psykologisk (og solidarisk) indsigt i soldaternes situation, og det er vigtigt i en tragisk tid, hvor de alt for unge mænd vender hjem i kister så ofte, at nyheden om endnu en dræbt dansk soldat, er reduceret til en forvokset note på side 12." Klaus Rothstein, Standart

"Det er en fremragende roman. Den er nøgtern i sin beskrivelse af nogle soldater, der qua deres arbejde er nødt til at forholde sig til krigen og de ulykker, som også kan ramme derhjemme, mens man er ude. Den har nogle meget gribende og rørende menneskeskildringer, som jeg kan forsvinde helt ind i. Jeg bliver virkelig ramt i hjertet, når jeg læser den. Det er en stærk bog, hvor man skiftevis griner og får en mavepuster af rang." Anbefaling i Jyllands-Posten af skuespilleren Henrik Vestergaard

"Husum ved, hvad han gør – og han gør det intet mindre end formidabelt! ’Jeg er en hær’ handler om at være professionel soldat og en forholdsvis almindelig dansk mand på samme tid. Om kærester og børn og om ønsket om at passe på dem. Men måske kan disse sider af en soldatertilværelse slet ikke kombineres? Eller snarere: Hvordan er det overhovedet muligt at passe på nogen-som-helst, så længe der findes krige, terrorister og bilister, som alle på et splitsekund kan gøre dig til en anden, end du var? Husum skriver helstøbt og humoristisk litteratur, som betyder, at man kan grine og græde, henrykkes og fortvivles og overleve det hele alligevel." FORENINGEN AF OFFICERER UDEN FOR AKTIV TJENESTE

  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post83

Anmeldelse af Jeg er en hær i Politiken

Anmeldelser og omtalerPosted by Lars Husum Wed, October 13, 2010 17:51:42

Fin anmeldelse af Jeg er en hær i Politiken:


http://politiken.dk/kultur/boger/skonlitteratur_boger/ECE1081734/dansk-krigsroman-er-uhyggeligt-livagtig/

  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post82

Fem stjerner i Fyens Stifttidende

Anmeldelser og omtalerPosted by Lars Husum Mon, October 11, 2010 14:02:33

Fyens Stifttidende har givet Jeg er en hær fem stjerner, og de skriver bl.a.:


Romanen burde være pligtlæsning for alle, der har relation til soldater, der udsendes til verdens brændpunkter. ”Jeg er en hær” er nemlig ikke et partsindlæg i en krigsdebat - men et stykke yderst velskrevet romankunst, der forholder sig nuanceret til alle facetter af beslutningen om at lade danske soldater træde forrest i klodens farligste konflikter.

  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post81

Smagsdommerne

Anmeldelser og omtalerPosted by Lars Husum Sat, October 09, 2010 17:15:25
Jeg er en hær er blevet diskuteret i Smagsdommerne på DR2. De var ikke enige, dog overvejende positive, men jeg har forhåbentligt heller ikke skrevet en harmløs bog, som ikke generer nogen.


http://www.dr.dk/dr2/smagsdommerne




  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post80

De første anmeldelser af Jeg er en hær

Anmeldelser og omtalerPosted by Lars Husum Sat, October 09, 2010 17:09:42
Jakob Levinsen i Jyllands-Posten:


http://kpn.dk/boger/article2207894.ece


Klaus Rothstein i Weekend-Avisen:


http://www.rothstein.dk/2010/lars-husum-jeg-er-en-hær/


  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post79

Interview i Politiken

Anmeldelser og omtalerPosted by Lars Husum Sat, September 25, 2010 20:40:14
Der er et stort og godt interview med mig i Politiken angående Jeg er en hær


http://politiken.dk/kultur/boger/interview_boger/ECE1068380/staerke-maend-beder-ikke-om-hjaelp/

  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post78

The Guardian

Anmeldelser og omtalerPosted by Lars Husum Sat, July 31, 2010 05:47:22
Fin anmeldelse i The Guardian i dag. Den bliver blandt andet kaldt frygtløs sjov.


http://www.guardian.co.uk/books/2010/jul/31/first-novels-catherine-taylor-choice

  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post73

Financial Times

Anmeldelser og omtalerPosted by Lars Husum Tue, July 20, 2010 13:13:07
Glimrende anmeldelse i Financial Times:


http://www.ft.com/cms/s/2/6cf7eb5c-9069-11df-ad26-00144feab49a.html

  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post71

Klaus Rothstein om efterårets vigtigste bøger

Anmeldelser og omtalerPosted by Lars Husum Sat, July 10, 2010 18:52:52
Der er en god foranmeldelse af min kommende roman 'Jeg er en hær' i Weekendavisen. Klaus Rothstein fremhæver romanen som en af sæsonens vigtigste bøger.


http://www.rothstein.dk/2010/og-henrik-nordbrandt-digter-om-danskhed/

  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post69

Big Issue

Anmeldelser og omtalerPosted by Lars Husum Mon, July 05, 2010 16:13:42
Er blevet interviewet af to gange Big Issue i dag - Big Issue Manchester og Big Issue Scotland i forbindelse med lanceringen af den engelske version:


http://www.list.co.uk/article/26630-lars-husum-my-friend-jesus-christ/

  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post68

CJP

Anmeldelser og omtalerPosted by Lars Husum Thu, May 27, 2010 13:43:08
Ny belgisk anmeldelse, muligvis den mest skamrosende indtil nu:


http://www.cjp.be/recensie/2010/05/12/draft-jezus-verlosser-n-mijn-vriend

  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post62

Knack

Anmeldelser og omtalerPosted by Lars Husum Sat, April 24, 2010 08:38:51
Endnu en fin belgisk anmeldelse. Jeg kan bestemt ikke klage over modtagelsen dernede. Denne gang drejer det sig om det store belgiske magasin Knack, der valgte at gøre den til ugens bog samtidig med at de sammenlignede den med American Psycho og A Clockwork Orange. Umiddelbart to friske sammenligninger, men det er ikke første gang den er blevet sammenlignet med disse, altså min redaktør mener at bogen er en blanding af A Clockwork Orange og Olsenbanden i Jylland på speed.

  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post61

Belgisk kulturprogram

Anmeldelser og omtalerPosted by Lars Husum Thu, February 18, 2010 13:38:47

Blev interviewet til Belgiens store kulturprogram i dag så til de af jer der kan flamsk/hollandsk: Tada


http://www.radio1.be/category/vrije-trefwoorden/lars-husum


Eftersigende er de meget begejstrede for bogen. Det ved jeg fordi intervieweren sendte en mail til en fælles bekendt om at det var en fantastisk roman.

  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post58

Belgisk aftenshow

Anmeldelser og omtalerPosted by Lars Husum Wed, February 10, 2010 00:25:05
'Mit venskab med Jesus Kristus' er blevet anbefalet på De Laatste Show i Belgien. Ifølge rygtet så er det det et af de mest sete programmer i Belgien (i hvert fald i den flamske del).


Jeg er lige nu dernede på et skriveophold, så det er rart med lidt opmærksomhed vderørende romanen mens jeg er her.

  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post57

Rosende omtale i fransk fotokonkurrence

Anmeldelser og omtalerPosted by Lars Husum Tue, September 22, 2009 12:08:59
I forbindelse med et interview til Dagbladet Børsen blev nedenstående billede taget af mig. Det har så fået rosende omtale til en prestigefyldt fotokonkurrence i Frankrig. Det er næppe pga. mig, for så flot er jeg ikke. Billedet er taget af Reimar Juhl.


  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post40

P1 Kant om moske

Anmeldelser og omtalerPosted by Lars Husum Tue, September 15, 2009 12:18:15
Jeg er i morgen onsdag d. 16/9 i P1 kl. 7.45 med denne kronik om danskernes frygt for religion og den meget omdiskuterede moske. Den kan høres her:http://www.dr.dk/P1/Kanten/Udsendelser/2009/09/15132141.htm


Københavns Borgerrepræsentation stemmer i denne her uge om den omdiskuterede blå kuppelmoske, og alt tyder på et ja til moskeen på Vibevej. Men hvorfor har det taget så lang tid, før der kunne siges ja? Hvad er det moskeen repræsenterer, som gør os så utrygge, at vi i årevis kan diskutere om København skal have en rigtig moske? Der findes jo allerede over 50 moskeer i Danmark, men de gemmer sig i kældere og baggårde, så hvad gør en kuppelmoske skræmmende? Er det trafikmylderet i Nordvest, når der skal bedes bøn? Er det eventuelle udenlandske penge til byggeriet af moskeen?

Nej, jeg tror, at det handler om, at vi i Danmark er så skråsikre på, at vi ikke tror på noget, så vi ikke kan forstå, når andre gør det. Religiøse mennesker gør os utrygge, og enhver brug af religiøsitet bliver derfor mistænksom. Vi føler os angrebet, før der er tegn på fare. Se blot på Københavns integrationsborgmester Jacob Hougaard, der straks siger, at han ikke kan forhindre moskeen, men at han vil aldrig sætte sine ben der. Han reagerer med en ubegrundet frygt, for han ved endnu ikke, hvad der kommer til at ske i moskeen. Desværre bliver næsten alle diskussioner om religiøse emner et spørgsmål om for og imod religion. Vi har aggressive ateister og aggressive troende, der står på hver deres side og råber ad hinanden. Det bliver en polariseret debat, hvor det i bund og grund handler om, hvem der er farlig for hvem, og er det ikke unødvendigt, måske endda tåbeligt, i et land, hvor religion ikke er i en stærk position?

Under Muhammed-krisen sagde den dansk-ægyptiske komiker Omar Marzouk, at selvfølgelig var han som muslim blevet provokeret af Jyllands-Postens tegninger, men han beroligede sig selv med, at det ikke kun handlede om danskernes frygt for Islam, men også om danskernes frygt for religion. Vi var bange for alle, der åbenlyst erklærede sig religiøse. Ligeledes var andre danske muslimer ude at sige, at de oplevede, at problemet ikke nødvendigvis var deres tro, men at de bar deres tro synligt. Tro skal i Danmark være privat og tavst, og det er måske burka-kvindernes største synd og moskeens største problem. Det er okay med moskeer, når de er i kældere og baggårde, for så skræmmer de os ikke. De er gemt ad vejen, vi kan slappe af, bilde os selv ind at de ikke eksisterer, men en kuppelmoske er anmassende. Den konfronterer vores frygt for det fremmede, for det religiøse.

Måske er det største tabu i Danmark, at Gud eksisterer. Vi kan frit snakke om sex og hvad vi ellers laver i vores fritid; det er i hvert fald ikke tabu. Men siger du til et middagsselskab, at du tror på Jesus, så skaber du en pinlig tavshed. Tror du på Gud, en hvilken som helst gud, lider du sandsynligvis af en alvorlig karakterbrist. Danske præster er nu ude at klage over tomme kirker, fordi danskerne ikke tør tro, selv når de giver udtryk for, at de gerne vil. Man kan diskutere, om Danmark ikke udvikler sig til et fundamentalistisk land, nemlig et fundamentalistisk verdsligt land. I Danmark accepterer vi én tro, nemlig den, at der ikke er nogen gud. Det er selvfølgelig firkantet sagt, for vi har trosfrihed, men vi har da et problem, når vi ikke kan rumme, at folk kan være troende og stadig være fornuftige mennesker.

Jeg udkom sidste år med romanen 'Mit venskab med Jesus Kristus'. Det er gået rigtig godt, både i Danmark og i udlandet. Den er usædvanligt for en debutroman solgt til en lang række lande og Nimbus arbejder på en filmatisering af den, men jeg på forhånd vidst, at jeg ville gøre mange danskere mistænksomme, for jeg har skrevet en mørk komedie, hvor Jesus er med, endda uden ironisk afstandstagen. Folk har, når de hørte, at titlen var ’Mit venskab med Jesus Kristus’, ofte lavet et ansigtsudtryk, som har de taget en ordentlig bid af en citron, og jeg har endda hørt fra læsere, der har snakket med boghandlere, ”som ikke fører den slags litteratur.” Hvilken slags litteratur? Det er bare en roman, endda en komedie!

Jeg er ikke selv et troende menneske. Min roman er ikke skrevet som et partsindlæg for eller imod religion, men den er skrevet i et ønske om, at religion skal gøres mindre farligt. At man må have lov til at bruge religion uden at det opfattes som et kampskrift for eller imod. Vi skal efter min mening lære at være mindre paranoide og lære at acceptere, at religion kan være en del af en hverdag, uden at det pr. automatik opfattes som en trussel eller et potentielt overgreb. Nogle gange handler det nemlig blot om, at historien har brug for en Jesus, og København har brug for en moske.




  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post36

DR2

Anmeldelser og omtalerPosted by Lars Husum Wed, May 06, 2009 15:17:24
Jeg er i Kulturguiden på DR2 på lørdag kl. 16.50, hvor jeg snakker om læserreaktioner på Jesus. Jeg er derinde sammen med digteren Katinka My Jones. 

Jeg får ikke selv set det, da jeg i morgen smutter til litteraturfestival i Tyskland, hvor jeg sammen med 10 andre debuterende europæiske forfattere skal bo på lystslot og diskutere vores bøger.  

  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post24

Danish Literary Magazine

Anmeldelser og omtalerPosted by Lars Husum Tue, April 21, 2009 19:57:45
God omtale i dag i Danish Literary Magazine: http://www.danishliterarymagazine.dk/index.php?id=2973


Faktisk en spot on omtale. 

  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post21

Husum hitter

Anmeldelser og omtalerPosted by Lars Husum Wed, March 04, 2009 11:29:39
Jeg er på forsiden af kultursektionen for Århus Stiftstidende samt en række andre jyske aviser under overskrifter Husum hitter. Jeg ser lidt betuttet ud, men kan næppe klage over endnu engang at blive massiv promoveret i Jylland. 

  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post16

Årets roman i Deadline på DR2

Anmeldelser og omtalerPosted by Lars Husum Thu, December 18, 2008 14:14:15


Mit venskab med Jesus Kristus blev i går (17/12 08) anbefalet på det kraftigste i Deadline; en roman der havde alt hvad man kunne ønske - humor, sex, vold, filosofi og en medrivende historie.

Den blev fremhævet som den danske roman fra 2008, som man burde være opmærksom på her op til jul (sammen med Kristian Bang Foss' Stormen i 99). 

   

  • Comments(2)//www.larshusum.dk/#post10

Anmeldelser

Anmeldelser og omtalerPosted by Lars Husum Sat, November 22, 2008 10:09:27

Problemet med at være debutant er, at alt er første gang, inklusive det at blive anmeldt. Der er noget nervepirrende ved en så offentlig bedømmelse, men jeg er heldigvis blevet anmeldt rigtig flot.

Udpluk fra nogle af anmeldelserne:

Litteraturmagasinet Sentura: "En herlig roman til at blive rundtosset af. (...) En original og formfuldendt roman. (...) Sprudlende skrivestil. (...) Det er en fortælling om et jeg, der har været i sine følelsers vold, men på trods af sine fejl og mangler ejer potentialet til at blive et godt menneske. For et godt menneske er ikke et perfekt menneske, men et menneske, der erkender sine fejl og forsøger at gøre tingene godt igen og dette sker først og fremmest i samarbejdet med andre mennesker, hvilket denne roman så tydeligt viser."

http://www.sentura.dk/lars_husum_anmeldelse.html

Politiken: "Der er noget ganske sært ved, at grundplottet fra Fjodor Dostojevskijs store roman ’Forbrydelse og straf’ fra 1866 pludselig dukker op i ny skikkelse i debutanten Lars Husums ’Mit venskab med Jesus Kristus’. (...) En smuk beretning fortalt med humor og solidarisk varme. (...) Romanens styrke er handlingens drive og energi; dramaet er konstant højt, handlingen buldrer og raser derudad."

Ekstra Bladet: **** "En overrumplende debut der parrer beskidt realisme med fantastiske elementer."

Fyns Amts Avis: "En helt vidunderlig bog. (...) Det er en saftig og sanselig bog med masser af sex og vold, men også med en sødme og humor af den slags, der er ganske overvældende. I selskab med den bog både griner og græder man. Den er så original, at man tror det er løgn, og hovedpersonerne - især dem fra Tarm - kommer man så tæt på, at lysten til at opsøge dem bliver så påtrængende, at man i ramme alvor sidder og planlægger en tur til Tarm."

Jyllands Posten: **** "Der er masser af vold og ikke så lidt sex i Lars Husums charmerende debutroman." (...) "Så meget vold og så meget feelgood på de samme 300 sider - det er meget godt gået og gør bogen til et litterært sidestykke til en hjertevarm dansk komedie tilsat lidt bøllebank - og den vil gøre sig rigtig godt som sådan - vi lander i én lang, opbyggelig fest, hvor romantikken blomstrer vildt og inderligt, og ingen går ensomme eller ulykkelige hjem, heller ikke læseren."

Weekendavisen: "Mit venskab med Jesus Kristus er en absolut velskrevet, spændende og småeksperimenterende roman med et stærkt drive, der lever godt af vold, angst, tvivl og viljen til at blive et bedre menneske. (...)Tag endelig turen til Tarm og Lars Husums frafaldne udkantsmennesker."

DR2 - Deadline: Årets roman i 2008. "Den har alt, hvad en roman skal have."

Information: "Jeg er ikke i tvivl om, at bogen med sin umiddelbare appel vil få mange læsere og har gode chancer for at vinde årets debutantpris. Bogen er også - ret enestående for en debutant - allerede blevet købt til udgivelse i Frankrig, Sverige og Norge, før bogen er udkommet."

Dagbladenes bureau: "Underholdende og interessant, fordi den rejser de store eksistentielle spørgsmål om skyld, tilgivelse og uegennyttig kærlighed, men ikke mindst om det er muligt at have et udbytterigt forhold til noget, man ikke tror på. En meget lovende debut."

DR P4: "Sjov og tankevækkende. (...) Læser man de første sider er der stor sandsynlighed for, at man ikke lægger den fra sig, før den sidste side er læst."

Litteratursiden.dk: "Gribende og underholdende roman om en ung mands forfald og den efterfølgende lange vej til et bedre liv. (...) Fra mig skal der lyde en klar anbefaling af denne bog, og jeg glæder mig til den næste."

Kristeligt Dagblad: "Lars Husum er en formidabel fortæller. Tonen i bogen er præget af en naivitet og troskyldighed med en underliggende ironi, der minder om, hvad man finder hos Kim Fupz Åkeson og fra den lidt ældre litteratur, Hans Scherfig. Og handlingsmæssigt går det over stok og sten med en enorm lavine af slagsmål, druk og sex i løbet af de første 150 sider. (...) Lars Husum er en fortæller af guds nåde."

Højskolebladet: "Tjubang, den er fed."

Bogrummet.dk: "Medrivende bog. (...) Uovertruffen dialog. (...) Flot debut, Lars Husum! Glæder mig til at læse mere fra din hånd."

Østerbro Avis: Ugens bog. "Forfriskende. (...) Godt flow, hvor man fra starten rives med."

Romansiden.dk: "En imponerende debutroman."

Dagbladet Ringkøbing-Skjern: "En fantastisk god roman."

Lokalavisen Frederiksberg: "En rigtig vild og bizar roman. (...) En utrolig "utroværdig" historie, men Husum kan strikke en vanvittig historie om et "stakkels" voldeligt menneske, så man sluger hele balladen og mere til. Der er måske nogle løse ender, men sikke et fortælletalent!!!"

Samlerens Bogklub: ""Den mest vitale, herlige og heftige bog, der udkom i hele 2008." (...) "Vanvittig underholdende." (...) "Du græder, griner, lider og lever med nogle sprællevende mennesker i et vitalt kunstværk." (...) "Giver fingeren til al anæmisk forfatterskolefims." (...) "Et helt unikt, hamrende vitalt og ualmindeligt sprudlende stykke, ny dansk litteratur."


Altså generelt rigtig flotte anmeldelser men også lettere forvirrende anmeldelser. Det vil være umuligt at udregne hvordan bogen er ud fra anmeldelserne, da de stritter til højre og venstre. Enkelte har haft blik for det stilistiske i bogen, mens andre helt overser det, og har ignoreret det eksperimenterende og legende i den, fordi det ikke passer til deres anmeldelse. Både Gyldendal og jeg har nok været en smule frustreret over den danske modtagelse - flot som den er - fordi vi havde forventet en større klarhed i forhold til, hvad bogen kan og derved også en bedre formidling til de potentielle læser. Måske var vores forventninger præget af, at de udenlandske reaktioner nærmest har været uden fortilfælde, altså ifølge Gyldendal. Derfor får I også her det norske forlags reaktion på bogen:

"Jeg leste Lars Husums Mitt vennskab med Jesus Kristus før helgen og vil bare oppsummere i to ord: Heftig og begeistret!

Lars Husum skriver hipt, annerledes, han er en slags litterær David Lynch, med nestekjærlighet inkludert.

Lars Husum har ideologisk klare paralleller til norske forfattere som Johan Harstad, Tore Renberg og Karl Ove Knausgård, og språket hans ligger tett opptil Erlend Loes naivistiske, effektive og lekne fortellerstemme. På forunderlig og overraskende vis klarer han å speile karakterens rastløshet, maniske og febrile psyke i et språk som samtidig er presist, sparsommelig og nedtonet.

Kompleksiteten, de motstridende følelsene og bevegelsene hos personene som ofte befinner seg i flere virkeligheter, danner et sterkt fundament i romanen. Han skriver strukturert og velorganisert, men klarer allikevel å overraske med en dynamikk og uforutsigbarhet som ved første øyekast ikke lar seg oppdage. Lars Husum en skarp iakttaker av menneskers samspill og den verden vi forholder oss til – eller ikke forholder oss til.

Men fortellingen er altså fascinerende i sin vilje til ”det gode”, i sin forholdsvis djerve omgang med det fantastiske, det religiøse, i sin tro på mennesker og ganske særlig på gamle snakkesalige damers betydning for verdens tilstand. Og så er den forbilledlig komponert – nedturen gjennom del én er formidabel, et moderne utagerende kjellermenneske, dette, helt uutholdelig. Og oppturen etterpå er så usannsynlig og deilig at det trengs en Jesus for å sannsynliggjøre den, men så, ja, så virker det faktisk.

Mitt vennskap med Jesus Kristus er sær og voldsom, allmenn og kjærlig. En bok som leser seg selv, som lodder langt dypere enn ved første blikk, og som det er umulig å forholde seg likegyldig til. Bokas coolness, vold og religiøse element løfter den ut og opp i en sfære som viser en forfatter som er i full kontroll over sitt prosjekt. Og som har frekkheten til å gjøre det. Yes! (...)

Lars Husum har skrevet en mørk komedie, en farse (med fantastiske slapstickelementer) om en gruppe veldig ulike venner, og et drama om tro og frelse, skyld og forsoning.fingeren

  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post7