Lars Husum

Lars Husum

Om bloggen

Denne blog handler om mit forfatterskab. Jeg debuterede i 2008 med den mørke komedie 'Mit venskab med Jesus Kristus'. I oktober 2010 udkom min anden roman: 'Jeg er en hær', en samtidsroman, der handler om krigergenerationen. Begge er udgivet af Gyldendal.

Anmeldelser af Jeg er en hær

Anmeldelser og omtalerPosted by Lars Husum Wed, October 27, 2010 11:43:33
“ Lars Husum er med blot to romaner blevet en forfatter, der sætter niveau
. Lars Husums anden roman er svær at læse til ende. Nok specielt for mandlige læsere. Ikke fordi den er tung eller svært tilgængelig. Tværtimod ved den tidligere dramaturg (f. 1974) en masse om at holde tempoet i gang med tætte replikker og et personligt turneret, ofte decideret smukt sprog, effektive sceneskift og timing af chok. Men derimod, fordi den ofte er helt inde og gøre ondt. Eller tvinger én til at se ud i afgrunden. Rent teknisk er Jeg er en hær let og hurtigt læst, men den bliver siddende i nerverne og mellemgulvet, og afgrunden bliver ved med at kigge tilbage.” * * * * * Jakob Levinsen, Jyllands-Posten - Udvalgt som en af årets romaner i Jyllands-Posten

"Danske Lars Husum har ikke været i krig, men når man læser hans bevægende og velfortalte roman fra i år, ’Jeg er en hær’, skulle man tro det. Her følger man premierløjtnanten Jakob, der er splittet mellem et velmenende, men kritisk bagland
bestående af kæreste og forældre, og et liv som soldat. Husum fordømmer ingen
– hverken forsvaret, politikere eller nervøse pårørende – i stedet beskriver han indgående konsekvenserne af at være i krig, så en civilist som undertegnede nu tror, at jeg ved noget om det. Faste holdepunkter er ikke længere så faste, når soldaten Jakob står ansigt til ansigt med fjenden i Afghanistan – eller når han konfronteres med en anden og mindre retlinet udgave af sig selv. Sidste sikre bastion i en tumultarisk tilværelse er fodboldklubben Liverpool FC. Verdens bedste fodboldhold. Også når det taber. Det er rørende og oprørende læsning i en grad, så man kan undre sig over, at emnet har fyldt så lidt i de seneste års danske skønlitteratur." Peter Christensen, Politiken - I Politikens gennemgang af det sidste årtis væsentligste kunststrømninger og -værker.

"Nuanceret hverdagsrealisme om soldaten Jakobs langsomme sammenbrud. Denne formidable bog gør det klart hvad konsekvenserne af krig er for de mennesker, der sætter livet på spil ved frontlinjerne." ***** Henriette Rostrup, Alt for damerne

“Lars Husums anden roman skildrer indgående og gribende en professionel soldats langsomme sammenbrud
Jakobs langsomme sammenbrud, med mareridt, virkelighedsforstyrrelser, skyldfølelser og alskens andre stresssymptomer, er skildret med uhyggelig livagtighed.” * * * * Lasse Horne Kjældgaard, Politiken

“ Fremragende roman. 
Romanen burde være pligtlæsning for alle, der har relation til soldater, der udsendes til verdens brændpunkter. Jeg er en hær" er nemlig ikke et partsindlæg i en krigsdebat - men et stykke yderst velskrevet romankunst, der forholder sig nuanceret til alle facetter af beslutningen om at lade danske soldater træde forrest i klodens farligste konflikter. Det er på høje tid, vi får historien om de danske soldater, der rejser ud og hjem - men aldrig rigtig vender tilbage.” * * * * * Nanna Mogensen, Fyens Stiftstidende

“ Lars Husum er ikke bare kommet godt ind i den danske samtidslitteratur med sine to første romaner, han har også fra første færd fundet sin helt særlige litterære stil og tone. Dette er i begrebets bedste forstand en samtidsroman, en roman om et fuldkommen vitalt politisk og moralsk spørgsmål, og måske er det først ved læsningen af Jeg er en hær, at det står klart, hvor hårdt vi har savnet indsigtsfulde og solidariske skønlitterære beskrivelser af soldaternes krig. Som ikke er den samme krig, som politikernes. Først og fremmest er Lars Husums roman i familie med virkeligheden, og den kommer med en forbløffende timing i kølvandet på en ny rapport, der siger at de hjemvendte soldater klarer sig bedre end forventet, men at deres pårørende lider af angst og stress. Men selvom soldaterne klarer sig godt, ved vi dog fra sommerens debat, at mange veteraner har isoleret sig i de danske skove, fordi de ikke kan reintegrere sig i den meningsløse hverdag. Og det er romanens frygtindgydende pointe: Krigen giver mening. Det er det herhjemme, der er svært at holde ud.” Klaus Rothstein, Weekendavisen

“Et sobert psykologisk portræt af krigens mænd blottet for politisk og moralsk fordømmelse.” * * * * Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet

"En af årets bedste romaner." BT, Birgitte Grue.

"Husum skriver godt, og meget moderne, på den måde at der også er gjort noget ud af måden teksten er sat op på, som man kender det fra Jonathan Safran Foers Ekstremt højt og utroligt tæt på. En vigtig roman om nogle af de første danskere der reelt har været i krig." Allan Thomsen Volhøj, Lektørudtalelse.

“Det er tankevækkende læsning, til tider modbydeligt, og Lars Husums beskrivelser går ikke kun efter struben - de går også efter hjertet og samvittigheden. Måske ønskede han bare at skrive en god, levende og velskrevet bog. Det lykkedes. Langt ind i sjælen. Derudover beskriver han, hvad krig gør ved folk. Både dem der er med og dem, der savner dem, der er med. Lars Husum beskriver det på en måde, som gør ondt. Langt ind i sjælen.” Flemming Linnebjerg, Vejle Amts Folkeblad

“ Nutidig og rågod roman om krig og kærlighed, trafikulykker og Taliban, fodbold og fanatisme og et venskab, som både kan bære og briste.
Husum skriver helstøbt og humoristisk litteratur, som betyder, at man kan grine og græde, henrykkes og fortvivles og overleve det hele alligevel. Husum ved, hvad han gør – og han gør det intet mindre end formidabelt!” Maria Guldager, litteratursiden.dk

”Lars Husum har skrevet en af dette efterårs bedste danske romaner! Jeg er en hær er et vedkommende og ”in your face” portræt af soldaten Jakob....Et must at læse, hvis man vil deltage i debatten om vor soldaters tilstedeværelse i Afghanistan – eller simpelthen som en stærk læseoplevelse!” Marianne Møller, BOGhandleren

"Mareridt og rå virkelighed væves tæt sammen i denne skønlittærere undersøgelse af danske krigsveteraners ydre og indre univers....Anbefales enhver med interesse for vores udsendte og hjemvendte soldater." ****, Jesper Skov, Euroman

“Læs den. En virkelig, virkelig fremragende bog.”' Tore Leifer, DR Kulturnyt

“En rigtig, rigtig god bog.” Anna Grue, Smagsdommerne

"Læs den!" Ugens anbefaling. Kirsten Jacobsen, Smagsdommerne

“Rammende handlingsmættet portræt af menneskelig skrøbelighed.” Birte Strandby, bogvaegten.dk

"Det er én af efterårets rigtig gode og vedkommende danske romaner, som Lars Husum har skrevet med Jeg er en hær. Jeg ved ikke, om det er en bog, som tidligere udsendte soldater til Bosnien, Irak eller Afghanistan vil tage til sig som deres, men jeg har en fornemmelse af, at bogen har gjort mig klogere på reaktioner efter udsendelse til brændpunkter. (...) Fantastisk godt gået i forhold til at sætte noget samfundsmæssigt vigtigt til debat i litterær form. Det er hammergodt og en af årets rigtig gode danske romaner." Michael Krarup, Bogbrokken.

"Lars Husum har skrevet en bevægende roman om kærlighed, venskab, frygt og selvopholdelsesdrift. Den er hurtigt læst, svær at lægge sig fra og vanskelig at slippe igen." Helle Henningsen, Bogrummet.dk

"Der er tale om en suveræn samtidsroman, der tegner et stærkt nuanceret portræt af, hvordan verden former sig for soldater og pårørende. Romanen er rørende, underholdende, velskrevet, lærerig - og gør ondt i sin dissektion af den moderne manderolle." Jakob Holm, Samlerens Bogklub

"Den til tider dokumentariske skildring af begivenheder blandet med fakta gør fortællingen skræmmende virkelig og svær ikke at leve sig ind i. Der er dog humoristiske udslag til at afvæbne en alt for tung stemning. De giver en både sjov og sørgelig effekt – som når man griner for ikke at begynde at græde....Han har god sans for vendepunkter og overraskelseseffekter, og det giver konstant liv til romanen.
Til trods for de mareridt og virkelighedsforstyrrelser, soldaten Jakob gennemlever, er det befriende at læse JEG ER EN HÆR. Det er på tide med en roman, der omhandler en dansk soldats vilkår, og at Husum netop formår at skildre soldaten frem for krigen, gør JEG ER EN HÆR til en relevant og læseværdig roman." litteraturnu.dk, Sofie Helqvist

"Elementært spændende." Forsvaret, Karen Dahlin

"Romanen er et vigtigt og vægtigt bidrag til forståelsen af krigen som et livsfarligt og identitetsskabende sted....giver os psykologisk (og solidarisk) indsigt i soldaternes situation, og det er vigtigt i en tragisk tid, hvor de alt for unge mænd vender hjem i kister så ofte, at nyheden om endnu en dræbt dansk soldat, er reduceret til en forvokset note på side 12." Klaus Rothstein, Standart

"Det er en fremragende roman. Den er nøgtern i sin beskrivelse af nogle soldater, der qua deres arbejde er nødt til at forholde sig til krigen og de ulykker, som også kan ramme derhjemme, mens man er ude. Den har nogle meget gribende og rørende menneskeskildringer, som jeg kan forsvinde helt ind i. Jeg bliver virkelig ramt i hjertet, når jeg læser den. Det er en stærk bog, hvor man skiftevis griner og får en mavepuster af rang." Anbefaling i Jyllands-Posten af skuespilleren Henrik Vestergaard

"Husum ved, hvad han gør – og han gør det intet mindre end formidabelt! ’Jeg er en hær’ handler om at være professionel soldat og en forholdsvis almindelig dansk mand på samme tid. Om kærester og børn og om ønsket om at passe på dem. Men måske kan disse sider af en soldatertilværelse slet ikke kombineres? Eller snarere: Hvordan er det overhovedet muligt at passe på nogen-som-helst, så længe der findes krige, terrorister og bilister, som alle på et splitsekund kan gøre dig til en anden, end du var? Husum skriver helstøbt og humoristisk litteratur, som betyder, at man kan grine og græde, henrykkes og fortvivles og overleve det hele alligevel." FORENINGEN AF OFFICERER UDEN FOR AKTIV TJENESTE

  • Comments(0)//www.larshusum.dk/#post83