Lars Husum

Lars Husum

Om bloggen

Denne blog handler om mit forfatterskab. Jeg debuterede i 2008 med den mørke komedie 'Mit venskab med Jesus Kristus'. I oktober 2010 udkom min anden roman: 'Jeg er en hær', en samtidsroman, der handler om krigergenerationen. Begge er udgivet af Gyldendal.

Filmrettighederne solgt til Nimbus

Mit venskab med Jesus KristusPosted by Lars Husum Sat, November 22, 2008 10:38:10

Allerede en måned efter, at bogen var udkommet, købte Nimbus filmrettighederne til 'Mit venskab med Jesus Kristus' - Nimbus er det filmselskab som blandt andet står bag 'Flammen og Citronen', 'Kongekabale' og 'Nordkraft'.

Der var også bud fra et andet stort dansk filmselskab, men jeg valgte Nimbus af tre årsager. For det første har de ry for at være både dygtige og grundige, og det er sgu vigtigt, når jeg skal give min historie fra mig. For det andet ville Nimbus simpelthen kæmpe mere for at få filmrettighederne. Hos dem oplevede jeg ikke, at det var et take-it-or-leave-it-tilbud, tværtimod var de imødekommende, og jeg fik et rigtig godt indtryk af dem. For det tredje har Nimbus en rigtig god track record med filmatiseringer af romaner. De har altså gjort det før, og jeg stoler på, at de kan gøre det igen.

Nimbus begrundelse for at købe filmrettighederne til min roman var:

Administrerende direktør Birgitte Hald fra Nimbus Film siger:

»Vi er konstant på udkig efter originale historier, og Mit venskab med Jesus Kristus rummer netop sådan én. Hovedpersonen er på én gang følsom og brutal, og vi følger ham gerne på hans hæsblæsende rejse fra tab og svigt til soning af fortidens synder. Det bliver en udfordring at få historien omsat til film - men hvilken udfordring!«.

  • Comments(2)//www.larshusum.dk/#post9