Lars Husum

Lars Husum

Om bloggen

Denne blog handler om mit forfatterskab. Jeg debuterede i 2008 med den mørke komedie 'Mit venskab med Jesus Kristus'. I oktober 2010 udkom min anden roman: 'Jeg er en hær', en samtidsroman, der handler om krigergenerationen. Begge er udgivet af Gyldendal.

Stil og sprog

Mit venskab med Jesus KristusPosted by Lars Husum Sat, November 22, 2008 09:57:46

Flere af min læsere har sagt til, at de godt kan se, at jeg har skrevet romanen meget hurtig. Det overrasker mig hver gang, da jeg har brugt 2½ år på historien, så faktisk har jeg skrevet den meget langsomt. På den tid burde jeg jo have skrevet Krig og Fred. Jeg bliver lettet, når de så forklarer, hvad de mener, nemlig at sproget er meget umiddelbart. Det føles som om, at det lige er skrevet, fordi det har en friskhed over sig. Denne friskhed har været hårdt redigeringsarbejde.

Historien skulle føles fabulerende, altså som om Nikolaj, der jo er jeg-fortælleren, væltede ud med sproget og ordene. Sproget skulle have Nikolajs nervøse og hastige energi. Derfor har jeg bevidst forsøgt at skabe et naivt og nærmest antilitterært sprog. Et højspændt sprog, hvor meget fortælles mellem linierne.

Det er en jeg-fortælling, men engang imellem dukker der dramatiske dialoger, anmeldelser og artikler op. Hvorfor? Først og fremmest fordi det styrker fortællingen. Alle fortællinger har brug for variationer for underholdningens skyld. Jeg har ønsket at fortælle en historie, om en mand der søger frelse, men i lige så høj grad har jeg ønsket at underholde. Jeg ville skabe en fortælling, der overraskede, underholdte, og som gav læseren lyst til at blive ved med at læse.

Jeg har sigtet efter at skabe hurtig læsehastighed både i sproget, men også i formen og fortællingen. Blandt andet derfor er kapitlerne forholdsvis korte, så man altid kan nå at læse et kapitel mere.

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.